FERGUSON 35
FORORD
Den ny, revolutionerende Ferguson 35 er år foran alle andre traktorer, og den vil gøre endnu bedre tjeneste and sin forgænger, Ferguson model 20.
Med ben ny model har Ferguson traktoren yderligere befæstet sin førerstilling blandt alverdens traktormærker, og Ferguson model 35 vil gennem tiderne fremover vedblive at være den mest moderne traktor på markedet.
Den fremragende, hydrauliske mekanisme er hovednerven i Ferguson systemet og skaber forudsætning for den enestående samhørighed mellem traktor og redskab, som er Ferguson systemets store fordel.
For imidlertid at få det fulde udbytte af den nye Ferguson traktor, er det meget vigtigt, at De sætter Dem ind i alle dens muligheder, og det er denne instruktionsbogs formål at gøre Dem fortrolig med alle traktorens funktioner, således at De kan give den den rigtige behandling og sørge for, at den pasning, som er en betingelse for traktorens tilfredsstillende drift i de kommend år.
De spørgsmål, De ikke finder behandlet i denne bog eller i det tillæg, der omfatter pasning af motoren, vil Deres Ferguson forhandler altid være parat til at give Dem enhver forklaring på eller oplysning om, ligesom han altid være parat til at give Dem enhver forklaring på eller oplysning om, ligesom han altid står til Deres disposition med service og originale reservedele i et omfang, som kun Ferguson organisationen kan præstere det. Gå trygt til Deres Ferguson forhandler. Han er i besiddelse af kendskab og erfaring, han har det nødvendige specialværktøj, og han garanterer for, at kun originale reservedele bliver anvendt til Deres traktor. Kort sagt: Han har alle muligheder for at give Dem den bedste og billigste service og dermed for at gøre Dem til en tilfreds Ferguson ejer.
Med venlig hilsen
NORDISK TRACTOR COMPANY A/S
VIGTIGTI
1) Den nye traktor bør kun anvendes til lettere arbejde første 50 timer.
2) Foretag aldring skarpe drejninger ved brug af de uafhængige hjulbremser under stop hastighed.
3) Kør langsomt under tunge og våge jordforhold.
4) Anbring aldring ekstra vægt på redskaberne.
5) Efterse jævnligt, at alle bolte og møtriker er fastspændt.
6) Sørg altid for, at de lovbefalede beskyttelsesskærme for kardanled og kardanaksel er på plads, når kraftoverføringe er i brug.
7) Anvend aldring trækbommen uden først at have påmonteret stiverne. Indstil ikke trækbommen højere, end at der tilstrækkelig vægt på forhjulene til at sikre styrestabiliteten.
8) Vent 10 sekunder med at starte igen, hvis motoren ikke går i gang ved første forsøg.
9) Når kraftudtaget er kørselskoblet (se nærmere herom på side 11), vil kraftudtagsakslen skifte omdrejningsretning, når traktoren bakkes. Det er derfor nødvending i dette tilfælde at frakoble kraftudtaget for at hindre, at det drevne redskabs mekanisme går den forkerte vej rundt.
10) Vær forsigtig ved benzinpåfyldning. Stands motoren før påfyldninger, og start den aldrig igen, førend al spildt benzin er fordampet.
11) Det er forbundet med livsfare at lade traktoren trække fra topstangen eller dennes fastgørelsespunkt.
TRAKTORENS INDRETNING
Fig. 1 Instrumentbræt (Benzintraktor).
A. Tændings-og startkontakt H. Olietrykmåler
B. Chokerknap J. Traktormeter ( kun på Super-modellen)
G. Gashåndtag K.Benzinhane
Ferguson 35 med benzinmotor
Tændingskontakt (A, fig.1).
Den kombinerede tændings-og startkontakt har tre stillinger. I første stilling er tændingen afbrudt, og når tændingsnøglen drejes til anden stilling, tilsluttes tændingsstrømmen. Drejes nøglen videre til tredie stilling, bringes startmotoren i funktion – forudsat at reduktionsgearstangen står i stilling S. Er reduktionsgearet indkoblet, kan starterkredsløbet ikke sluttes, og man er på denne måde sikret mod at traktoren startes, medens den står i gear.
Chokerknap (B, fig.1).
Når chokerknappen trækkes ud, vil karburatoren levere en særlig fed benzin/luft blanding til motoren, således som det er nødvending ved start af en kold motor.
Benzinhane (K, fig.1)
Når håndgrebet er drejet helt til højre, er benzinhanen lukket.
Ved at dreje det to fulde omdrejninger til venstre, åbnes der for benzintankes hovedbeholdinq, medens reservebeholdningen (4½ liter) kan bruges, når håndgrebet er drejet så langt til venstre, kan komme.
Fig. 2 Instrumentbræt (Petroleumstraktor).
A. Tændigs- og startkontakt G. Gashåndtag
B. Chokerknap H. Olietrykmåler
C. Termometer J. Traktormeter (kun på Super-modellen)
Ferguson 35 med petroleumsmotor
Tændlngskontakkt (A, fig.2).
Ligesom tændingskontakten på benzintraktoren har også kontakten her tre stillinger: afbrudt, tilsluttet og start. Førend startmotoren kan sættes i funktion, må reduktionsgearstangen anbringes i stilling S.
Chokerknap (B,fig.2 ).
Når chokerknappen trækkes ud, vil karburatoren levere en særlig fed benzin/luft blandlng til start af den kolde motpr.
Termometer (C, fig. 2).
Petroleumsmotoren stsrtes på benzin, og ved hjeælp af termometeren afgør man, hvornår motortemperaturen er steget tilstrækkeling, til at man kan skifte over til petroleum. Såsnart viseren når det grønne område på termometerskalaen, er motoren tilstrækkelig varm til at at arbejde tilfredsstillende på petroleum.
Fig. 3 Instrumentbræt (Dieseltraktor)
C. Termometer G. Gashåndtag
D. Startkontakt H. Olierykmåler
E. Ampermeter J.Traktormeter (kun på Super-modellen)
F. Stopknap
Ferguson 35 med dieselmotor
Termometer (C, fig. 3).
Ved hjælp af termometeren kontrolleres det, at traktorens normale driftstemperatur er på ca. 80* . Er temperaturen for lav, kan den hæves ved anvendelse af kølergardinet. Gatdinet betjenes med knappen, der sidder under motorhjælmen på venstre side af traktoren.
Startkontakt (D, Fig. 3).
Ligesom benzin – og petroleumstraktorerne ken dieseltraktoren kun startes, når reduktionsgearstangen er i stilling S. Startkontakten på dieseltraktoren har 4 stillinger: Ved normal start drejes startnøglen til højre, medens der til brugs ved start i frostvejr findes to specielle startstillinger til venstre. Ved den første koldstartstillng – H – fungerer forvarmningsanlægget, og efter 10 sekunders forløb drejes nøglen yderligere et stykke til venstre – til HS – hvorved startmotoren sættes i funktion.
Amperemeter (E, fig. 3).
Amperemeter viser den øjeblikkelinge oplanlng af batterier. Er dette delvis alfadet, vil ladestrømstyrken være høj, medens ladestrømmen falder, efterhånden som batteriet er ved at være fuldt opladet.
Stopknap (F, fig, 3).
Når knapen trækkes ud, ophører brændstofindsprøjtningen, og motoren stanser.
Traktorens øvrige indretning
(Benzin-, petroleum- og diesrltraktorer).
Gashåndtag (G på fig. 1, 2 og 3).
Med gashåndtaget reguleres motorens omdrejningstal, således at håndtager i den øverste stillung giver lavt omdrejningstal (tomgang), og i den nederstre stilling højt omdrejningstal (fuld-gas).
Olietrykmåler (H på fig. 1, 2 og 3).
Herpå aflæses motorens smøreolietryk, der normalt skal viseren altså stå i det grønne omrade. Det kan ikke af tryk måleren ses, om der er tilstrækkeling snøreolie på motoren.
Trakrmeter (J på fig. 1, 2 og 3).
Dette instrument er kombineret speedometer, omdrejningstæller og timetæller. Den yderste skala angiver motorens omdrejninger pr. Minut (i hunddreder, således at tallet 14 angiver 1400 omdrejninger/ min.), medens skalaerne længere inde viser de tilsvarende kørehastigheder l de forskellige gear. På skalaerne er der endvidere afmærkninger for normal remhastighed og for omdrejningstallet ved normal hastighed for kraftudtagsakslem (536 omdr./min.). Timetællerrn viser, hvormange timer traktoren i alt har været ibrug, idet dog det viste timetal er baseret på et motoromdrejningstal på 1500. Kører traktoren med lavere motoromdrejningstal, vil der bilve tilsvarende længere mellem ¨timerne¨, medens disse bliver kortere, når motoromdrejningstallet stiger ud ver de 1500 pr. Minut. Da timetælleren på denne måde bliver afhængig af belastningsforholdene, giver dette instrument et mere korrekt billede af traktorens udnyttelse, end en almindelig registrering af køretiden ville kunne gøre det.
Fig. 4. betjeningsorganer.
A. Gearstand E. Udtag for hydraulisk tryk
B. Reduktionsgearstang F. Løite- og dybdekontrolhåndtag
C. Koblingspedal G. Trinbrætter
D. Uafhængige hjulbremser H. Lås til sammenkobling af de uafhængige bremser
Gearstang (A. Fig. 4).
Gearstang stilling ide forskellige gear er angiver med ophøjede typer på gearkassehuset. Lalt findes på Ferguson traktoren 6 fremad-gear, idet normale gearstang A’s 4 stillinger kan kombineres med reduktionsgearets (gearstsnd B) høj-gear og lav-gear omtåde. Med reduktionsgearstangen i stilling L (lav-gear område) fås således 1ste, 2det og 3dite lavgear samt et lavt bakgear, medens man med reduktionsgearstangen i stilling H (høj-gear område) opnår 1ste, 2det og 3dite høj-gear samt et høj bakgear. I højgear området kører traktoren fire gange hurtigere end i de tilsvarende lav-gear.
Fig. 5. To-trins koblingen på Super-modellen.
Reduktionsgearstand (C, fig. 4).
Denne gearstangs tre stillinger er ligeledes angivet med ophøjede typer på gearkassen. L er lav-gear området, S er startstillinge, i hvilken det er nødvendigt at anbringe reduktionsgearstangen, førend traktormotoren kan startes, og H er høj-gear området.
Koblingspedal (C, fig. 4).
På Special-modellen har koblingspedalen kun een funktion: at afbryde forbindelsen mellem motor og baghjul på sædvanling måde. På Super-modellen har koblingen to trin, som det er vist på fig. 5. Trædes pedalen ned til første trin, sfbrydes trækket til baghjulene, medens kraftudtager og den hydrauliske pumpe stadig arbejder. Trædes pedalen længere ned markes en forøgelse af modstanden, og når den er trådt helt i bund, vil trækket til både kraftudtag, pumpe og baghjul være afbrudt. Som vist på fig. 6 kan der monteres et stop, der ved at blive drejet ind foran pedalarmen begrænser pedalvandringen til kun at medføre standsning af traktoren, uden at trækket til pumpe og kraftudtag afbrydes. Imidlertid må dette stop ikke anvendes i forbindelse med kraftudtager, da traktorføreren i et eventuelt nødstilfælde vil være ude af stand til at standse den roterende kraftudtagsaksel og dermed det drevne redskabs maskineri, førend stoppet er blevet slået til side. Stoppets anvendelse er som følge heraf begrænset til tilfælde, hvor hydrauliske apparater – som f. eks. gødningslæsseren – betjenes fra traktoren.
Fig. 6. Pedalstop
Uafhængige hjuldremser (D, fig. 4 samt A og B, fig 7).
På højre side af traktoren findes to pedaler, med hvilke man kan afbremse baghjulene enkeltvis og dermed opnå den skarpest mulige drejning. De uafhængige bremser må aldrig bruges enkeltvis under større hastigheder, men da de er anbragt tæt sammen, kan man til almindelig bremsning let træde begge pedaler ned på een gang. Yderligere er der anbragt en anordning D, fig. 7, hvormed pedalerne kansammenkobles, til brug ved kørsel på landevejen. De to kompensatorfjedre, hvoraf den højre ses på fig. 7 (E), sørger for at bremsningen på de to hjul bliver lige stor.
Fig. 7. bremspedalerne.
A. Pedal til venstre baghjul D. Lås til sammenkobling af de uafhængige bremser
B. Pedal til højre baghjul
C. Pal til parkeringsbremsning E. Kompensatorfjeder
Fig. 8. Kontrolhåndtagene.
A. Løftehåndtag
B. Dybdekontrolhåndtag
C. Kontrolhåndtagets låsegreb
D. Fingerskrue til fastspænding af låsegreb
E. Indstilleligt anslag for løftehåndtaget
Pal til parkeringsbremsning (C, fig. 7).
Når palen slås til, vil pedalen blive holdt nede ved en efterfølgende bremsning og således fungere som parkeringsbremse. For løsnings af parkeringsbremsen slås armen C tilbage, hvorefter en nedtrædning af pedalen vil frigøre palen.
Det hydrauliske systems kontrolhåndtag (fig. 8).
Med det udvendige håndtag B-dybdekontrolhåndtaget-indstilles jordgående redskabers arbejdsdybde. Med låsegrebet nedenunder (C) anbragt ud for dybdekontrolhåndtaget, og låseskruen (D) fastspændt, vil dybdekontrolhåndtage kunne bevæges inden for et mindre afgrænset område, således at man kan foretage små ændringe af dybdeindstillingen og bagefter flytte håndtaget direktetilbage til nøjagtig den samme udgangsstilling.
Det indvendige håndtag A - løftehåndtaget – anvendes til at hæve og sænke redskaberne med. Håndtagets bevægelse er gennem det hydrauliske system sammenkoblet med 3-punktssystemets trækarme på en sådan måde, at der til enhver stilling af håndtagetinden for løfteområdet (den øverste del af kvadranten) svarer en ganske bestemt stilling af trækarmene. Med løftehåndtaget kan redskabet altså fastholdes i enhver højde over jordoverfladen. Det ophændte redskab vil nøje følge løftehåndtagets bevægelser,og hastigheden, hvormed redskabet vil sænkes, afhænger direkte af, hvor hurtigt håndtaget føres ned.
I det nederste område af løftehåndtagets kvadrant bestemmer det samme håndtags stilling hurtigheden, hvormed det hydrauliske system vil reagere på ujævnheder i jordoverfladen. På sektoren er anført: SLOW – RESPONSE – FAST, og når håndtaget stilles helt ned til SLOW, vil man opnå langsomste reaktion, medens man med håndtaget i stilling FAST opnår hurtigste reaktion. Til enhver mellemstilling svarer en reakionshastighed, der ligger mellem ¨hurtig¨ og ¨ langsom¨.
Håndtag til indkobling af kraftudtagsakslen (fig.9).
Når håndtager står i midterstillingen (neutral) er kraftudtagsaklen frakoblet, medens håndtaget i den øverste stilling (Engine PTO) sammenkobler akslen med motoren, således at akslens omdrejningshastighed altid vil være afhængig af motorens omdrejningshastighed. I nederste stilling (Ground PTO) sammen kobles akslen med spidshjulsakslen, og i denne stilling vil kraftudtagsakslens omdrejningshastighed altså udelukkende afhænge af traktorens kørehastighed.
Førersædet på Special-modelen (fig. 10).
Sædet kan skubbes tilbage, således at det ikke er i vejen, når traktorføreren ønsker at stå op. Endvidere kan det svinges helt bagover for at undgå, at regnvand samler sig i det, når traktoren efterlades i det fri.
Fig. 10. Førersædet på Special-modellen.
Fig. 11. Førersædet på Super-modellen.
Trinbrætter (G, fig. 4).
Trinbrætterne på Ferguson 35 muliggør, at traktorføreren kan stå op, medenstraktoren kører, og de forhindrer køretræthed ved at give traktorføreren mulighed for at skifte benstilling.
Førersædet på Super-modellen (fig. 11).
Det skålformede og skumgummipolstrede førersæde på Super-modellen kan tillige fås som ekstra-udstyr til Special-modellen. Sædet kan skydes tilbage eller tippes helt rundt, ligesom det er tilfældet med Standard-sædet på Special-modellen.
Fig. 12. Inshektionsklappen.
Fig. 13. Motorhjælmen.
Inspektionsklap (fig. 12).
Når de to knapper på motorhjælmen trykkes ned, springer inspektionsklappen op, og man kan på denne måde få adgang til kølerens, brændstoftankens og akkumulatorens påfyldningspropper unden at åbne motorhjælmen.
Motorhjælmen (fig. 13).
Når de to vingemøtriker, der holder hjelmen bagtil, løsnes og frigøres fra slidserne i forbrættet, kan hele hjelmen svinges fremefter, som vist på fig. 13.
Kølergitteret (fig. 14).
Gitteret kan aftages, når de to skruer foroven er løsnet. Derved kan man let komme til at rense kølerlegemet for snavs, avner o. lign. Som ekstra-udstyr kan fås et avnenet, som kan anbringes i stedet for gitteret i tifælde, hvor særlige forhold medfører hyppig tilstopning af kølerlegemet.
Fig. 14. kølergitteret.
Traktorens behandling
Start of motoren
Førend motoren startes, bør man altid kontroiiere, at kraftudtager er udkoblet (neutral), idet et redskab, der drives fra kraftudtagsakslen, straks vil begynde at arbejde, såsnart mmotoren går i gang – forudsat seivfølgelig, at kraftudtagsarmen er i øverste stilling (se fig. 9), hvor akslen er direkte koblet til motoren. Endvidere må man være opmærksom på, at den hudrauliske pumpe arbejder, selvom kraftudtaget er frakoblet, og såfremt hydrauliske apparater er tilsluttet, vil de begynde at arbejde, når motoren er i gand, medmindre der er lukket for apparaternes styreventiler. Ved brug af traktoren i meget koidt vejr, kan det anbefales at afskærme køleren delvis, idet motorens opvarmning efter koldstart derved fremmes, og desuden opretholdes på denne måde lettere en gunstig kølevandstemperatur i hele kølesystemet. En særling praktisk form for afskærmning får man ved montering af et kølergardin (standart-udstyr på dieseltraktoren), som kan betjenes fra førersædet, og anbringes der samtidig et kølevandstermometer på instrumentbrættet, har man på denne måde den bedst mulige kontrol med virkningen af kølerens afskærmning.
Traktor med benzinmotor.
1. Kontroller, at der er tilstrækkelig benzin på tanken, og at traktoren er bremset.
2. Åbn for benzinhanen ved at dreje håndtaget K (på fig. 1) to fulde omdrejninger til venstre.
3. Drej tændingsnøglen til højre til den første stilling, hvor tændingen er sat til.
4. Træd koblingspedalen helt i bund.
5. Se efter at reduktionsgearstangen er i stilling S, i hvilken starterens sikkerhedskontakt er sluttet.
6. Luk for gashåndtaget ved at dreje det, så langt op det kan komme (imod urets omløbsretning).
7. Træk chokerknappen ud, og hold den ude med højre hånd. Derved får motoren et ekstra tilskud af benzin til brug ved koidstart.
8. Drej tændingsnøglen videre til næste stilling, og slip den straks, når motoren går i gand. Starter motoren ikke efter 5 sekunders forløb, slippes tændingsnøglen, og man venter 10 ssekunder, førend startforsøget gentages.
9. Slip koblingspedaleen, og hold kun chokerknappen ude indtil motoren går jævnt, når knappen slippes. For langvarig brug af chokeren medfører, at der samler sig ufordampet benzin i cylindrene, hvorved smøreolien vil blive vasket af, og der opstår unødvendig slitage.
10. Medens motoren varmes op, må den ikke overbelastes. Lad den i starten kun rotere noget hurtigere end normal ¨tomgang¨.
11. Kontroller at olietrykket er i orden, inden arbejde med traktoren påbegyndes.
Når motoren skal standses, drejes tændingsnøglen mod venstre, tilbage til afbrudt-stillingen.
Traktor med petroleumsmotor.
1. Kontroler,at der er tilstrækkelig benzin og petroleum på de to tanke, og at traktoren er bremste.
2. Når motoren er kold, startes den på benzin. For at man ksn være sikker på, at der er benzin i karburatoren, når starten skal foregaå, ksn man enten
a) skifte over til benzindrift 2 minutter, førend kørslen indstilles, således at den petroleum, der står i svømmerhuset, opbruges og erstattes med benzin, førend motoren standses.
eller
b) hvis motoren er blevest standset, medens den blev kørt på petroleum, drejes brændstofhanen om til benzin-stillingen, og derefter aftappes gennem drænhanen på karburatoren den petroleum, som står i svømmerhuset. Det er tilstrækkeligt at aftappe ½ kopfuld brændstof, som da kan hældes tilbage i tanken. Brændstofhanen er lukket, når man drejer den til venstre og for petroleum, når den drejes til høre.
3. Drej tændingsnøglen til højre til den første stilling, hvor tændingen er sat til.
4. Træd koblingspedalen helt i brund.
5. Se efter, at reduktionsgearstangen er i stilling S, hvorved starterens sikkerhedskontakt vil blive sluttet.
6. Luk for gashåndtaget ved at dreje det, så langt op det kan komme (imod urets omløbsretning).
7. Træd chokerknappen ud, og hold den ude med højre hånd. Derved får motoren et ekstra tillskud af benzin til brug ved koldstart.
8. Drej tændingsnøglen videre til næste stilling og slip den straks, når motoren går i gand. Starter motoren ikke efter 5 sekunders forløb, slippes tændingsnøglen, og man venter 10 sekunder, førend startforsøget gentages.'
9. Slip koblingspedalen, og hold kun chokerknappen ude indtil motoren går jævnt, når knappen slipes. For langvarig brug af chokeren medfører, at der samler sig ufordampet benzin i cylindrene, hvorved smøreolien vil blive vasket af, og der opstår unødvending slitage.
10. Medens motoren varmes op, må den ikke overbelastes. Lad den i starten kun rotere noget hurtigere end normal ¨tomgang¨.
11. Kontroler, at olietrykket er, som det skal være, inden arbejde med traktoren påbegyndes.
12. Når termometerets viser når op i det gronne område, er motoren tilstrækklig varm (75º C) til, at man kan skifte over til petroleum.
Nar motoren skal standses, drejes tændingsnøglen mod venstre, tilbage til afbrudt-stillingen. Det er en fordel to minuter forinden at skifte om til benzindreft (se ovenfor under punkt 2 a).
Vigtigt! For at opnå den største økonomi og den længste levetid for petroleumsmotoren er det nødvendigt, at man i videst muligt omfang retter sig efter følgende anvisninger:
1. Ved alt almindeligt arbejde, hvor motortemperaturen er høj nok til petroieumsdrift (viseren i det grønne område), bør man udelukkende køre på petroleum.
2. Ved meget let arbejde, hvor traktorens motor hyppigt standses, og hvor motortemperaturen derfor ikke bliver tilstrækkelig høj, bør man udelukkende køre på benzin. I dette tilfælde opnås de bedste resultater, såfremt man aftager den forvarme-kappe, der er monteret på traktorens højre side over motorens manifold. Kappen fastholdes af kun to bolte. Når forvarme-kappen er aftaget, må man under ingen omstændigheder køre traktoren på petroleum.
Traktor med dieselmotor.
Førend motoren startes, kontrollerer man, at der er tilstrækkeligt brændstof – dieseloline – på tanken, at brændstofhanerne er åbne, og at stopknappen (F, fig. 3) er trykket ind. Desuden kontrolleres, at traktoren er bremste og dremser låst med parkeringspalen.
Selve starten kan foregå på to måder: dels med, og dels uden brug af forvarmning. Forvarmning anvendes kun i tilfælde, hvor traktoren har været udsat for temperaturer uder frysepunktet.
Ved temperaturer over 0º C:
1. Gashåndtaget sættes i en stilling midt mellem fuid-gas og tomgang.
2. Koblingspedalen trædes ned.
3. Reduktionsgeastangen sættes i startstillingen S, hvorved kontakten sluttes.
4. Drej startnøglen til højre, og slip den igen, når motoren springer til.
Vil motoren ikke starte, må brændstofsystemet udluftes – se herom i det separate hæfte: ¨Pasning og vedligeholdelse af Ferguson 35 dieselmotor¨. Når motoren skal standses, trække stopknappen (F, fig. 3) helt ud.
I frostvejr:
1. Gashandtaget sættes i rn stilling midt mellem fuid-gas og tomgang.
2. Koblingspedalen trædes ned.
3. Reduktionsgearstangen sættes i startstillingen S, hvorved starterens sikkerhedskontakt sluttes.
4. Drej startnøglen til venstre, hvor den hoides i første stilling i 10 sekunder. I denne stilling vil forvarmeren arbejde.
5. Efter 10 sekunders forløb drejes startnøglen videre til venstre mod yderstillingen, hvorved starteren vil trække traktormotoren rundt. Såsnart motoren starter, slippes nøglen.
Hvis motoren ikke går i gand efter 15 sekunders forløb, drejes startnøglen tilbage til forvarmestillingen, on når den har været i denne stilling i 5 sekunder, gentages startforsøget.
Hvis motoren stadig ikke starter, må brændstofsystemet udlufts, se herom i det separate hæfte: ¨Pasning og vedligeholdelse af Ferguson 35 dieselmotor¨.
Hold ikke startmotoren i indgreb længere end nødvendigt, og undlad frem for alt at lade motoren løbe op i højt omdrejningstal, førend starterdrevet er gået ud af indgreb.
Kørsel med traktoren
Igangsæthning:
1. Løsn bremsen.
2. Træd koblingspealen ned – på Super-modellen er det tilstrækkeling at træde pedalen halvt ned. Sæt derefter ruduktionsgearstangen i højgearller lfvgearområdet, og sæt den store gearstand i det ønskede gear.
3. Træk gashåndtaget langsomt ned og slip koblingspedalen langsomt.
4. Flyt foden fra koblingspedalen. Hvis man lader foden hvile på koblingspedalen under kørslen, vil koblingspladen blive for hurtigt.
Bemærk! Ved en traktor, der som Super-modellen er udstyret med dobbelt kobling, vil man i nogle tilfælde kunne høre en støj fra gearkassen i det øjeblik, man sætter i gear. Denne lyg er ganske yden betydning, men kan reduceres ved, at man lukker helt for gassen og flytter gearstangen til den pågældende stilling med en hurtig bevægelse. Støjen undgås helt, hvis man tillige udløser kraftudtagskoblingen ved at træde pedalen helt i bund.
Kørsel:
Når man skal skifte gear på traktoren, må den først standses helt. Dog kan reduktionsgearet ind- og udkobles efter behag under kørslen, når man samtidig træder koblingspedalen ned.
Ved kørsel ned ad en stejl skråning med traktoren i gear, må udkobling ikke finde sted, da koblingbelægningen i så fald kan tage skade.
Ved bugseringaf traktoren skal begge gearstænger stå i frigearstilling og kraftudtaget være frakoblet. Hastigheden må ikke overstige 30 km/tim.
Såfremt traktoren skal slæbes i gang, frakobles kraftudtaget, og traktoren sættes i 3die højgear, d. v. s. den normale gearstang sættes i 3die gear, og reduktionsgearstangen i højgear-området. Hastighede må ikke overskride 30 km/tim.
Benyt det rigtige gear.
Overbelast ikke traktoren. Stands den, og skift til et lavere gear, hvis motoren går for landt ned i omdrejninger, Lad være a træde koblingspedalen delvis ned og dermed lade koblinger glide for at få motoren op i omdrejninger. Brug et lavt gear, når der arbejdes med jordgående redskaber – trækkraften bliver da større. Ved arbejde med jordgående redskaber som plive og kultivatorer må hastigheden ikke overstige 5½ km/tim., da der i så fald opstår risiko for, at redskaberne kan beskadiges i tilfælde af påkørsel af jordfast hindring.
Det er iøvringt en vildfarelse at tro, at kørsel i et højt gear vil betyde en besparelse. I de fleste tilfælde vil benzinforbruget stige ved kørsel med hård øvrigt ganske ubetydellig – benzinbesparelse, vil en sådan ¨sejgtrækning¨ i det lange løb medføre en forøgelse af vedligeholdelsesudgifterne.
Endvidere skal det nævnes, at det hydrauliske system er konstrueret til at virke perfekt ved hastigheder under 5½ km/tim., medens det ved større hastigheder ikke kan arbejde med samme sikkerhed.
Hvis De er i tvivl, om det valgte gear er for højt til det pågældende arbejde, kan De let udføre en kontrol: Medens taktoren arbejder på vandret jord, flytter De hurtigt gashåndtaget fra midterstillingen op til fuld-gas stillingen. Hvis den arbejder med for stor belastning for det pågældende gear, vil den kun langsomt kunne øge omdrejningstallet. Er det sidste tilfædet, standses traktoren, og der skiftes til et lavere gear.
Tilkørsel.
I den første driftsperiode foregår der i traktoren en gradvis tilslidning af alle arbejdende dele, og det er af stor betydning, at kørslen i denne periode foregår under iagttagelse af følgende regler:
1. Traktoren bør kun anvendes til let arbejde de første 50 driftstimer. For dieseltraktorens vedkommende er det dog fordelagtigt at lade den arbejde hårdt i 5 – 10 minutter efter hver 10 timers lettere arbejde.
2. Benyt et så lavt gear, at motoren kun er lettere belastet.
3. Skift motorolirn efter de første 30 timer.
4. Skift gearkasseolien efter de første 120 timer.
5. kontroller jævnligt, at alle bolte, møtriker og skruer er forsvarligt tilspændt.
6. Overhold de perioder for service – eftersynene, som er angivet i service- og garantibogen.
| 
